Lad ikke skam eller frygt for juridiske problemer stoppe dig fra at ringe efter hjælp. Et menneskes liv er mere værd end pinlighed.
Trin 1: Ring til alarmcentralen
- Ring til dit lokale alarmnummer NU (112 i Europa, 999 i Storbritannien, 911 i USA/Canada).
- Sig: "Nogen er kollapset / trækker ikke vejret / er bevidstløs. Jeg tror, de har taget [stof, hvis kendt]."
- Opgiv din præcise placering. Bliv ved telefonen.
I mange lande beskytter Good Samaritan-love dig mod retsforfølgelse, når du ringer efter hjælp under en stofrelateret nødsituation. Selv hvor de ikke gør det – ring alligevel.
Trin 2: Mens du venter
Hvis de er BEVIDSTLØSE, men TRÆKKER VEJRET:
Stabilt sideleje:
- Rul personen om på den side (ikke ryggen).
- Vip personens hoved let tilbage for at holde luftvejene frie. Dette forhindrer kvælning i opkast – den hyppigste dødsårsag ved GHB/alkohol-overdoser.
Tjek for reaktion: Råb personens navn højt og ryst personens skuldre. Hvis der ingen reaktion er, tjek da for smertestimuli ved at gnide dine knoer hårdt op og ned midt på personens bryst (et sternal rub). Hvis personen ikke reagerer, stønner eller vågner, er dette en medicinsk nødsituation. Antag ikke, at personen bare er ved at “sove den ud” (en G-nap).
Bliv hos dem. Lad dem ikke være alene. Overvåg deres vejrtrækning.
Hvis de IKKE TRÆKKER VEJRET:
- Start HLR hvis du ved hvordan. Brystkompressioner: hårde og hurtige, midt på brystet, 100–120 per minut.
- Hvis du ikke kan HLR: vil alarmoperatøren guide dig. Bliv ved telefonen.
Brug naloxon (Narcan), hvis du har det. I hele Europa og Nordamerika bliver partystoffer (meth, kokain, ketamin) i stigende grad krydskontamineret med dødelige syntetiske opioider som fentanyl eller nitazener. Administrér det nu, selv hvis du ikke tror, de har taget et opioid. Det kan ikke skade nogen, der ikke har taget opioider.
Hvis de får KRAMPER:
- Hold dem IKKE nede eller læg noget i deres mund.
- Ryd området omkring dem, så de ikke rammer noget.
- Tag tid på krampeanfaldet. Fortæl paramedicinerne, hvor længe det varede.
Trin 3: Hvad du skal fortælle paramedicinerne
Vær ærlig. De er der for at redde et liv, ikke for at anholde nogen.
- Hvad der blev taget (GHB, meth, MDMA, poppers, piller — hvad end du ved).
- Hvor meget (omtrentligt).
- Hvornår (hvor lang tid siden).
- Hvad andet der blev blandet (alkohol, andre stoffer, ED-medicin).
- Eventuelle kendte medicinske tilstande.
Specifikke farer du skal kende
| Situation | Primær risiko | Øjeblikkelig handling |
|---|---|---|
| GHB + Alkohol | Respiratorisk svigt — de stopper med at trække vejret | Stabilt sideleje. Ring efter ambulance. Forsøg IKKE at vække dem med koldt vand. |
| Meth + brystsmerter | Hjerteanfald / hjertehændelse | Ring efter ambulance. Hold dem stille og rolige. Giv ikke stimulanser. |
| Poppers + Viagra/Cialis | Alvorligt blodtryksfald, besvimelse | Læg personen fladt ned, løft deres ben. Løsn stramt tøj, fetishtøj eller seler. Ring efter en ambulance, hvis personen ikke vågner inden for 1-2 minutter. |
| Ethvert stimulerende middel + overophedning | Hypertermi / hedeslag | Køl dem ned (fjern tøj, koldt vand på huden). Ring efter ambulance. |
Efter krisen
- Du gjorde det rigtige ved at søge hjælp. Uanset hvad der sker, valgte du et menneskes liv.
- Hvis chemsex-situationer bliver ved med at gå galt, så tal med nogen – en sex- og sundhedsklinik, en stofmisbrugskonsulent eller en chemsex-specifik støttetjeneste. Ingen fordømmelse.
Relateret: